Return to site

Læs i USA - mulighedernes land

At læse i USA er at udleve den amerikanske drøm

· High School,Universitet

USA er Hollywood, McDonald's og populærkultur, men også meget mere end det. Landet byder på en vild og uspoleret natur, og amerikanske universiteter er af meget høj standard. 

USA er mulighedernes land, og lige meget om du drikker kaffe, kører i sportsvogn eller bestiger et bjerg, føles det som at udleve den amerikanske drøm.

De næsten 300 millioner amerikanere udgør tilsammen et fascinerende folkefærd med rødder i alverdens nationaliteter. Imødekommenhed, hjælpsomhed og en tro på at alt kan lade sig gøre findes allevegne.

Samtidig er USA et fantastisk studieland at læse i. Det er hjemsted for nogle af de bedst kendte og mest prestigefulde universiteter i verden, men det er også stedet, hvor der er så stor mangfoldighed blandt universiteterne, at du kan finde lige præcis det universitet, der passer til dig.

At læse i USA er en rigtig god mulighed for at tilegne sig nye kompetencer og erfaringer. Du lærer en ny kultur og eventuelt et nyt sprog at kende og bedst af alt – du får en portion minder for livet sammen med nye venner fra alle verdenshjørner.

Universitetsverdenen i USA skiller sig ud ved enestående videnskabelige bidrag på alle fagområder – intet andet land kan fremvise så mange topuniversiteter og Nobel-pristagere. 

I USA er der flere end 4000 højere uddannelsesinstitutioner, der underviser omkring 14 millioner fuldtidsstuderende. Det amerikanske uddannelsessystem er decentraliseret, og det er derfor staterne, ikke den amerikanske regering, der har ansvaret for de offentlige universiteter. 

I USA kategoriserer man ikke kun universiteterne efter om de er offentlige eller private, men også efter om de er toårige eller fireårige universiteter. Toårige universiteter er ofte offentlige og en del billigere end fireårige universiteter. Man studerer her kun halvtids. Et fireårigt universitet udbyder ofte en større variation af fagretninger end de toårige, og man opnår enten en Bachelor of Arts eller en Bachelor of Science, når man har færdiggjort sit studium. 

Som udvekslingsstudent studerer du på skolen i et eller to semestre. Ikke alle universiteter i USA tilbyder dette. Det er derfor bedst at kontakte den pågældende skole for mere information.

Det kan være en lang proces at blive optaget som international studerende på et universitet eller et college i USA. Der er en del papirarbejde, som skal på plads, og det kan tage lang tid. Du bør derfor begynde planlægningen af dit kommende studie i udlandet i god tid inden studiestart – helst et år før, du gerne vil rejse.

Du skal altid have et visum, hvis du skal studere i USA. Det vil du få gennem dit universitet i USA, der fungerer som din såkaldte visumsponsor under dit ophold. Det betyder, at universitet er godkendt af U.S. Department of State (det amerikanske udenrigsministerium) til at udstede dine visumpapirer.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly