Return to site

Internship i usa - praktik i udlandet

Praktik med et internship i USA er en unik mulighed for studerende og nyuddannede

· Internship

Flere og flere studerende ved videregående uddannelser har mulighed for praktikforløb i deres uddannelse. Mange internationale organisationer tilbyder praktik for studerende.

I en stor globaliseret verden, hvor der inden for forretningslivet i stigende grad arbejdes på tværs af landegrænser, er medarbejdere med kulturel indsigt, forståelse og erfaring i høj kurs.

Praktik med et internship i USA er en unik mulighed for studerende, nyuddannede eller dig der har længere tids erfaring indenfor et bestemt område og vil opleve USA og få værdifuld erfaring.

Som udgangspunkt vil praktikopholdet være et supplement til din formelle uddannelse, men hvis det faglige indhold er relevant i forhold til din uddannelse, vil studienævnet på din uddannelsesinstitution kunne give dig merit for dele af praktikopholdet.

Ansøgere skal være mindst 18 år og der kræves sprogkompetencer på engelsk over middel, eftersom du vil arbejde i et miljø hvor der bliver kommunikeret på engelsk. Du skal være studerende eller blevet færdig med en videregående uddannelse indenfor de sidste 12 måneder (intern) eller færdiguddannet med mindst et års arbejdserfaring indenfor dit studiefelt. Mindst fem års arbejdserfaring kvalificerer også.

Internettet er den bedste og mest åbenlyse måde at lede efter praktikophold i USA. Begynd med at kigge på virksomhedernes egne hjemmesider. Mange virksomheder slår nemlig praktikstillinger op her. Glem ikke dit eget netværk; familie, venner og dit universitet har muligvis forbindelser der kan hjælpe dig med at finde et praktikophold i udlandet.

Du kan også kontakte en organisation og få hjælp til at finde et internship i USA.

Overvejer du at tage i praktik i USA, skal du have et praktikvisum. Det er meget vigtigt at have det rigtige visum til formålet, og det får du gennem en amerikansk visumsponsor, som er en organisation, der er godkendt af U.S. Department of State til at udstede de dokumenter, du skal bruge for at ansøge om visum.

Processen for at udstede visumdokumenter tager normalt 2-3 måneder, så det er en god ide at gå i gang, så snart du har en aftale med dit praktiksted på plads.

Hvis du vælger at tage en praktikstilling i USA, kan du kickstarte din fremtidige karriere.