Return to site

Bliv Au Pair i USA - oplev verden

Læs her hvordan du kan blive Au pair i USA

· Au Pair

Forestil dig et år fyldt med nye spændende steder, venner fra hele verden, personlig udvikling og et nyt sted man kan kalde hjem og du tjener penge samtidig. Det er nemmere at blive au pair end du tror, men det første skridt er op til dig.
Vælg hvilket land du vil rejse til, ansøg og find den rette værtsfamilie.

For at have god tid til ansøgningsprocessen skal du ansøge 6-8 måneder inden du ønsker at rejse. Især i forbindelse med USA er det vigtigt at være ude i god tid for at sikre, at visumprocessen når at blive færdiggjort. Aldersmæssigt ligger au pairs typisk på mellem 18-25 år.

Au pair er fransk og betyder oversat til dansk ”på lige fod med”. Som au pair opholder du dig hos en værtsfamilie. Som au pair i USA bor du som et familiemedlem i en amerikansk familie i mellem 12 og 24 måneder. Her indgår du i familiens hverdag, og dine opgaver består af at passe familiens børn.

USA som au pair destination er et sikkert og meget trygt valg, fordi au pair programmet er overvåget og reguleret af den amerikanske regering. Få muligheden og bliv Au pair i USA. Det kan enten være for en Amerikansk eller dansk familie. Som au pair i USA har du mulighed for at opleve det store land og kulturen.

Forestil dig en hverdag, hvor du leger med børnene eller afleverer og henter dem fra skole, rydder op, spiser middag med familien og bagefter mødes med venner, træner eller bare slapper af.

Du vil møde mange unge mennesker fra hele verden, skabe et forhold til din værtsfamilie, som vil vare hele livet og du vil få venskaber med andre du møder i løbet af dit år.

Et ophold som au pair indbefatter både kost, logi og løn (lommepenge), mens rejseudgifter, forsikring mm. er noget, du selv skal stå for.

Au pair-programmet er en fantastisk mulighed for at fordybe sig i det store eventyr, selvom du har begrænsede økonomiske ressourcer, fordi du under dit ophold modtager ugentlige lommepenge.

Et af de primære formål med at være au pair er at lære sprog. Som en del af en familie i et fremmed land, bliver du kastet ud i at skulle snakke et andet sprog. Mange steder forventer familien, at man kan gøre sig forståelig på forhånd, men ikke flydende.

Som au pair rejser man ofte gennem en organisation, som hjælper én med at finde en værtsfamilie i det land, man gerne vil opholde sig i.

Der findes værtsfamilier på au pair programmet over hele USA. De fleste au pair familier findes, hvor der bor flest mennesker, dvs i det nordøstlige hjørne af USA, såsom New York, Boston, Washington DC, Philadelphia og omegn.

Chancen for at rejse ud og gøre noget helt anderledes end man plejer, skal man tage når den byder sig. At tilpasse sig en ny kultur er en udfordring, og du vil komme hjem stærkere, mere erfaren, og med en stor oplevelse i bagagen foruden at have forbedret dine muligheder for studie og job.

Sørg for at du har tjek på alle regler, inden du tager af sted. Der er regler mht. lommepenge, arbejdstid, arbejdsopgaver, og det gælder om at sætte sig grundigt ind i disse ting, før du rejser.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OKSubscriptions powered by Strikingly