Return to site

Bliv værtsfamilie for en udvekslingsstudent

Få en unik oplevelse for hele familien

· High School

At være værtsfamilie er en spændende og lærerig oplevelse for hele familien. Som værtsfamilie skal man være klar til at åbne sit hjem og sin dagligdag for et nyt menneske. Et menneske, der har ønsket at komme til Danmark, lære dansk, gå i dansk skole og blive en del af en dansk familie i et år. Du og din familie kommer til at tage del i elevens kultur og traditioner samtidig med at I deler jeres egen.

At være værtsfamilie betyder at din familie bliver del af en unik oplevelse, da I vil udgøre den trygge base og holdepunktet for en dreng eller piger, som befinde sig lang væk hjemmefra.
Familien kan være stor eller lille, med eller uden børn, ung eller ældre, bosat på landet eller i byen, i lejlighed eller i hus. Det vigtigste er, at I har lyst til at åbne jeres hjem for udvekslingsstudenten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleven ikke er en gæst, men skal indgå som en del af familien på samme vilkår som resten af familiemedlemmerne.

Danmark er mere populær blandt udvekslingsstuderende end nogensinde, og mange udvekslingsstudenter fra hele verden kommer hertil i slutningen af juli måned. De udenlandske studerende kommer til Danmark i 3, 5 eller 10 måneder. De kommer både for at studere, men også fordi de er nysgerrige for at møde os og vores kultur.

Den unge vil selvfølgelig fortælle en masse om sin egen kultur, så hvis du senere rejser til landet, vil du have rigtig gode forudsætninger for at forstå kulturen under overfladen. I får ikke bare en ven i et andet land, men et helt netværk. Den unges familie og venner vil med garanti være nysgerrige efter at lære jer at kende og gengælde noget af alt det, I selv har givet.

At være udvekslingsstuderende i et andet land er noget af det største et ungt menneske kan opleve. Det er du med til at give et andet menneske, og det vil du/i blive husket for.

Såvel unge som ældre, med eller uden børn, kan blive værtsfamilie. Og har man fuldtidsarbejde og en aktiv fritid, er det heller ingen hindring, eftersom udvekslingsstudenten skal gå i skole og får sit eget liv med venner og fritidsinteresser, som enhver anden teenager.

Man skal derfor ikke lave sin tilværelse om. Hovedsagen er, at man har en ekstra seng, en ekstra plads ved spisebordet og selvfølgelig er åbne over for at dele sin dagligdag med et ungt menneske.

Når I har sagt ja til en student, får I tilsendt hans/hendes papirer med personlige oplysninger og kontaktdetaljer. På samme tid får udvekslingsstudenten udleveret oplysninger omkring jer og jeres familie, interesser etc. I kan nu tage kontakt til hinanden.

Giv dine børn muligheden for at få en ekstra bror eller søster. Det giver dem både mulighed for at blive klogere på andre kulturer, stifte bekendtskab med et nyt sprog og få en bekendt på den anden side af jorden.